Qigong

Mette Underlien, Psykoterapeut MPF

Qigong (udtales 'tjigång') og stammer fra Kina. Det er en helse-aktivitet der handler om energi.


Med Qigong styrker du både din krop og dit sind. Qigong giver skaber ro og grounding og beroliger nervesystemet. Samtidig styrker du kroppens muskler, led og bindevæv. 


Som terapeut møder jeg mange mennesker som er meget mentale og mangler forbindelse til kroppen. Det kan resultere i bl.a. nedsat evne til grænsesætning, lavt selvværd, ensomhedsfølelse og stress. Forbindelse mellem krop og sind er afgørende for et liv i balance.


Inden for kinesisk medicin ses sygdom (fysik såvel som psykisk) som en konsekvens af ubalance i livsenergien. Energien kan være blokeret, stagneret, for meget nogen steder og for lidt andre steder. Ved hjælp af Qigong sætter man energien i bevægelse, så den flyder bedre og hjælper kroppen tilbage i balance.


Med Qigong får man et redskab til at blive ven med sin egen krop og ad den vej blive i stand til at hjælpe sig selv - både her og nu og på den lange bane.

 

 

Qigong er mindful bevægelse - og intelligent motion!



Jeg faldt selv pladask for Qigong, fordi jeg - som udpræget 'hoved-menneske' - havde brug for en stærkere forbindelse til min krop for at bedre balancen i mit liv. Og det virker!


Jeg besluttede mig derfor til at påbegynde en Qigong-instruktør-uddannelse hos Vibeke Fraling - Qigong Academy - en beslutning, jeg ikke har fortrudt.


Jeg har jævnligt undervisningshold. Her vil du, som deltager, få et ugentligt frirum, fri for forventninger fra andre og unik kvalitetstid til dig selv. Jeg skaber rammerne for den gode energi og faciliterer, at du har rum til at være med hele dig selv og i godt selskab med andre. Holdene er hyggelige og uformelle - med plads til både sjov og alvor.


Derudover har jeg løbende arrangementer med gåture i naturskønne områder med Qigong-øvelser. Qigong og natur er en fantastisk kombination!


Hold øje med Facebook, hvor jeg annoncerer - du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.


Qigong er ikke terapi - men kan have en terapeutisk virkning!

 


Qigong


Sprogø_1
Sprogø_2
Holluf_1
Holluf_3
Gå med Qigong_foto1
Gå med Qigong_foto2
Gå med Qigong_foto3

De 4 parametre:

  • Åndedræt
  • Bevægelse
  • Visualisering
  • Energi (Qi)